Sådan virker maven

Mavens opgave er at gøre maden flydende, så tarmene kan optage næring fra den. I munden findeles maden af kindtænderne og tilsættes spyt, der indeholder enzymer. Allerede her starter nedbrydningen af kulhydrater.


Når vi synker, presser tungen maden ned i spiserøret. Musklerne i spiserøret klemmer pr. refleks maden videre ned i mavesækken. Her blandes maden med mavesaft og æltes i en times tid eller to, ved at mavesækken trækker sig sammen i forskellige mønstre. Mavens slimhinde producerer dagligt op til 3 liter mavesaft, som indeholder slim, pepsin og saltsyre og kan have en pH-værdi helt ned til 1.

Oversigt over mave-tarm systemet

I dette syrebad dør bakterier og skadelige organismer, og pepsin sætter gang i nedbrydningen af madens proteiner. Trods den høje saltsyre-koncentration forhindrer slimhinden, at syren gør skade på mavesækkens væg.

Når maveindholdet har fået en ensartet grødet konsistens, bliver det skubbet videre gennem maveporten til tolvfingertarmen, hvor bugspyt og galde tilsættes. Begge dele er vigtige for tyndtarmens arbejde med at optage næringsstoffer, når maden nedbrydes til enkelte molekyler, der opsuges gennem tarmvæggen.

Tyndtarmen har en længde på 5-6 meter, men er fuld af folder, så dens faktiske overflade bliver op mod 100 m2. I tyktarmen optages vand til kroppens mange funktioner. Resterne af maden får en fastere form mod tarmens slutning, hvorfra den udstødes 12 til 24 timer efter måltidet. Endetarmen er tom, når den ikke er i brug. Dens funktion er at åbne og lukke til rette tid.